Fakta om boligen
| Boligareal | 65 m² |
| Værelser | 3 |
| Boligydelse | kr. 2.351,- pr. md. |
| Kontantpris | kr. 1.295.000,- NY PRIS! |
Velkommen
Vores hyggelige andelslejlighed i København er til salg,
fordi vi ønsker at flytte vores lille familie til mere landlige omgivelser.
— er lejligheden noget for dig?
Læs videre og find ud af det :-)
Lejligheden
Lejligheden fremstår lys og har god rumfordeling (se plantegning).
I 2006 blev den totalrenoveret med nyt køkken, nyt badeværelse med gulvvarme, nye gulve og helt ny el overalt, herunder også et nyt HPFI-relæ, som opfylder Sikkerhedsstyrelsens lovkrav. Lofter, vægge, karme, døre og lister er også renoveret eller skiftet i 2006. Termovinduer blev installeret i 2004. Stuk og vindueskarme er oprindelige.
Køkkenet har køleskab, vaskemaskine og gaskomfur med el-ovn som kan medfølge hvis det ønskes. Der er tilknyttet lofts- eller kælderrum til lejligheden efter eget valg.
Vi har boet i lejligheden siden maj 2006.
Ejendommen
Lejligheden ligger i en velholdt murstensejendom opført i 1929. Ejendommen har fjernvarme og fik nyt tag i 2004. Den rummer i alt 190 lejligheder. Gården er rummelig med legearealer, cykelstativer og grønne plæner med bænke og fællesgrill. Der er flere aflåste rum til cykelparkering, miljøvenlig affaldssortering, møntvaskeri og en venlig vicevært. Der er tale om at opføre altaner i ejendommen. Husdyr er tilladt.
Ejendommen har aftale med ComX om levering af internet, telefoni og TV via fiberkabler. Det betyder at lejligheden f.eks. kan udstyres med en 20/20 Mbit netforbindelse for kr. 189/md., flatrate telefoni for kr. 79/md. og bredbånds-tv i digital kvalitet for kr. 264/md. Læs mere om ComX' produkter
Foreningen
Andelsforeningen Johan Keller er en sund forening med en god økonomi. Derfor kan andelshaverne også nøjes med at betale en meget lav boligafgift på kr. 1906,- om måneden (ekskl. a conto varme og antenneafgift). Foreningen består især af mange yngre andelshavere, som ivrigt deltager i debatter ved foreningens generalforsamlinger. Læs mere på foreningens hjemmeside.




